Det kræver omstilling når den sidste unge er fløjet fra reden efter 20 1/2 år med drengelarm i huset. Selvfølgelig har det tyndet lidt ud løbende gennem de sidste år, men i søndags røg Andreas på Skovbo, det store hus rummer nu kun David og mig og det er underligt, at maden ikke længere forsvinder som dug for solen fra køleskabet, at man ikke hører døren smække sent om natten og at man ikke vælter over sko i størrelse 44 til 46 midt i opgangen. Mindre rengøring... mindre frustration over at det dog kan være SÅ svært at sætte en kop i en opvaskemaskine.... mindre...sjov!

Ja, det kræver omstilling. David og jeg har heldigvis stadig noget at sige hinanden selvom den snart står på sølvbryllup, men i aftes var han i Holbæk for at hjælpe med opstarten af vores nye husgruppe og jeg var helt alene hjemme. Læste noget godt i Biblen, hyggede mig med feta og oliven ....og grinede højlydt så det rungede i det store tomme hus, fordi jeg så SHREK. Det er dog de mest geniale film der er lavet!

Har set dem begge en gang før, men lånte dem lige af Silke til husgruppe, fordi tre'eren snart kommer og spejderne har jubilæum i Roskilde og siger "Vær beredt". Så jeg hyggede mig over Grimrianen Shrek og æslet Eddy Murphy og "blev beredt" til d. 31, som er release dagen.

Synes det er så fedt i Shrek at den ene skæve eksistens kan hjælpe den anden med at få brudt mure ned og turde åbne sig for kærligheden.

Prinsessen bliver ved med at være grim i andres øjne, selvom hun har fået det ultimative kys af Shrek... men han elsker hende..og æslet synger glad bryllupssang "and they live ugly ever after".

Kan godt identificere mig med, at mødet med Jesus ikke har udslettet alle mine grumme og grimme sider men Han elsker mig og vi kan skabe et rum hvor andre også tør åbne sig selvom de ikke er skåret af en fuldkommenheds skabelon. Så velkommen indenfor i sumpen allesammen, i det rum hvor Gud elsker os, og hvor grimme ællinger bliver mere og mere svaner af at spejle sig i Hans stille vande. Velkommen til at bryde mure ned i efterfølgelsen af én der er større end os selv og som kan rumme os som vi er.

Dagens morale: Læs din bibel, spis oliven og SE SHREK!

Vi er allevegne!

Sådan følte jeg det ihvertfald i går, da jeg cyklede rundt i bymidten for at hænge plakater op om vores spændende musikgudstjeneste på Gimle på søndag. Alle steder hvor jeg kom indenfor med min tegnestift og plakat, hang der allerede en plakat i forvejen!

Vi havde fået trykt en masse plakater og lagt dem på infobordet i søndags og så var der åbenbart nogen der var gået til makronerne. Jeg syntes det lugtede af Rie, hun er altid så effektiv, så jeg ringede lige til hende fra mobilos og ganske rigtigt, det var hende der var "synderen". Jeg fik et par idéer af hende til steder hun ikke havde været og så mødte jeg en sød afrikansk pige som jeg også gav en plakat og inviterede. Foreløbig er vi jo syv nationer repræsenteret i vores brogede forsamling og det er så fedt med alle de kulturer. Jeg vil gerne have at vi bliver en helt multietnisk kirke hvor hudfarverne er lige så brogede som alt andet.

Det er da spændende det med Gimle! Og bliver ikke mindre spændende af at der var en amerikaner der bad for mig for nogle måneder siden og sagde: "Jeg ser jeres kirke på et spillested for unge, hvor I blander jer med alle andre, det er ikke kun kristne der spiller der... der er sorte vægge og små borde rundt omkring". Da jeg kom hjem fra den forbøn lå der en mail fra ... yes, you guessed it, GIMLE... og inviterede os til at komme og holde nogle gudstjenester der. Det er så fedt når vi sådan kan se Guds fingeraftryk midt i vores små mennesklige projekter.

Er ved at tænke på en fed invitation der hænger i ørerne: "Guds glade gøglere på Gimle" eller Glad gospel på Gimle eller "Guds glade gutter gæster Gimle" ... yes, jeg ved det, jeg går i selvsving... så jeg dropper det bare :-)

Ja her er jeg allerede igen, jeg er så glad for at jeg endelig har fundet passwordet til min blog, så nu er jeg ikke til at stoppe!

"Passion" tænker jeg på i dag. Det kommer sig af, at jeg i morges på vej til arbejde cyklede forbi en lastbil, der holdt udenfor ostehandlen, og på ladet stod med store bogstaver firmanavnet og nedenunder "En passion for ost". Jeg syntes det var lidt komisk at tænke på, at man kan have passion for ost, det er jo bare noget man spiser. Men passion er i det hele taget et mere og mere brugt ord i vores danske sprog. I gamle dage hed det lidenskab, men også her er det åbenbart det engelske ord, der anses for mere trendy...øh jeg mener mere smart....

Da vi kørte opad i Sverige kom vi forbi en masse små 2CV-er der var på vej til 2CV træf i en uge. De var nuttede men forfærdelig langsomme at ligge bagved på motorvejen. De kørte den modsatte vej da vi var på vej hjem, så der var åbenbart nogle der havde passion nok for gamle 2CV'er til at bruge en uge af deres ferie på at dyrke det. Og umiddelbart efter vi kom hjem, var der Mini-træf på vores festivalplads i Roskilde, så byen vrimlede med mini-er i nogle dage. Passion, passion, passion for Kyllingens udsmidning, passion for ost, passion for små gamle biler.....

Jeg har selv en passion for autentisk efterfølgelse af Jesus i et levende kristent fællesskab. Nu starter vi igen gudstjenester op på Kulturhuset i Roskilde efter at det har været lukket i en hel måned, hvor vi har måttet nøjes med at gå på besøg hjemme hos hinanden (og stuerne rummer dårligt 50). Jeg har set nogle fra fællesskabet sporadisk ind imellem, men hvor jeg dog glæder mig til på søndag at skråle igennem i tilbedelse, at give knus til alle jeg har savnet, at udveksle ferieoplevelser i kaffepausen, at høre inspirerende tanker om hvordan man omsætter Gud i hverdagen. At opleve glimt af evigheden, berøringer af den højeste Gud sammen med mine bedste venner.

Det er min passion.