I dag holdt vi den sidste gudstjeneste inden sommerferien og jeg holdt en prædiken om at søge højere. På Nettet havde jeg fundet et engelsk digt af en anonym forfatter, fordi jeg syntes det havde noget tankevækkende at sige. Et par af gudstjenestedeltagerne bad mig maile dem digtet og nu sætter jeg det også her. Hav en velsignet sommer!

Et og andet om ænder
------------------

Tre ænder jeg har i min andegård
Og hver dag de mad og drikke får
De snadrer i mudret, går trygt omkring,
Og opnår egentlig slet ingenting

Godt tilfredse med det de har
Et ekstra korn, en slurk vand de ta’r
Men ind imellem så kigger de op –
Op, højt op over hegnets top

De ser vilde ænder, som flyver forbi,
Så længes de lidt, det er bare fordi
De ser frihed og styrke som svinger sig flot
Men syn’s jo de selv har det meget godt

Så flakser de lidt med de stækkede vinger,
Det drømme og vemod og længsel bringer
De letter ej selv, de i mudret blot går
At flyve af sted de slet ikke formår

Jeg er vist som sådan en gammel and
Der heller aldrig lette kan
I mudret jeg dag ud og dag ind går
Tilfreds når blot mad og drikke jeg får

Men engang imellem så kigger jeg op
Når jeg hører en lyd over træernes top
Så tænker jeg pluds’lig ”Der må være mer,
Det er vist deroppe, det hele sker”

Men jeg sænker mit hoved, jeg finder et korn
Jeg bli’r hvor jeg er i min kendte form
For er det egentlig frihed jeg vil?
Det er nem’re at blive og lade stå til...