Tohjulede bønner.

Læste lige i avisen forleden at Roskilde er dømt til at være en af landets mest attraktive byer. Og sådan en dag som i dag, hvor himlen er så tindrende blå og højt, højt oppe, der synes jeg - igen - at jeg bor på jordens dejligste plet. Cyklede en smutvej, forbi en kær veninde som kom til tro sidste år og som glæder mig med sin efterfølgelse af Jesus. "Pas på hende, Far" lød det fra mit hjerte mens jeg susede forbi hendes lejlighed. Den anden dag fik jeg faktisk sagt til hende, hvor glad jeg er fordi jeg har fået en rigtig god veninde i kirken på min egen alder. "Det var sådan en gave for mig at du kom til tro i en ellers svær tid!" sagde jeg og fældede en lille tåre af bar taknemlighed.

Videre cykler jeg, forbi børnehaven, hvor en anden god veninde er pædagog, men hun er syg i dag, ved jeg fra Facebook. "Vær med hende, Far, gør hende hurtigt rask igen og velsign den børnehave hvor der lige nu er så mange nedskæringer. Pas godt på de dejlige unger og hjælp personalet med at have det nødvendige overskud og humør midt i nedskæringerne". Så ind og kigge i Frelsens Hærs genbrug, hvor jeg også kender dem, der ekspederer, fra gamle dages kirkesammenhæng. Får en lille sludder og takker igen i tankerne Gud fordi Frelsens Hær gør så meget for de ældre og ensomme. Render på en dejlig teenagepige, en datter af en veninde, og får et knus af hende. "Gud vil du hjælpe den skønne pige, det er ikke nemt at være teenager i dag med alle de valg, der skal træffes. Pas på hende også!" Fart på cyklen, op ad bakken, forbi træer i gyldne, brune og orange nuancer. "Tak fordi du er så farverig Gud, selv når alting forfalder og går på hæld, giver du det skønhed!". Så et ærinde ud i Baptistkirken, hvor jeg render på en god gammel bror, jeg har kendt i mange år, en herlig trofast Guds tjener. Lige vende verdenssituationen med ham, så dukker en anden gammel veninde fra min tid som Aglow-lovsanger op. Hendes øjne tindrer når hun fortæller om sine nyfødte tvillingebørnebørn. Cykler glad hjem og undrer mig igen over, at blade kan være så tindrende orange og at der overhovedet kan findes så mange gyldne nuancer. "Tak for min dejlige by, hvor jeg har så mange gode minder fra. Tak for mine år i Canada, men tak fordi jeg fik lov til at vende tilbage hertil og mærke min historie."

Går jo faktisk og tror, at jeg en dag skal være med i et team, der planter en Vineyard i en anden by i Danmark. Men kan jeg nogensinde komme til at holde lige så meget af et nyt sted som jeg gør af denne gamle kongeby? Lidt ligesom da jeg ventede Aron og tænkte, at jeg da umuligt kunne komme til at holde ligeså meget af en ny baby som jeg gjorde af storebror Adam på to. Men vupti, så snart han kom ud, den lille ny, så var den der, kærligheden, - der var rigeligt til den næste også. Og til nummer tre. "Kærligheden vokser når man deler den ud" sang vi i gamle dage. Lige oppe ad bakken. I ungdomsgruppen. I Roskilde, verdens dejligste by - indtil videre....