Kan du mærke Gud? Det spørgsmål har jeg fået stillet et par gange, når kolleger har undret sig over min stærke tro og synes, at det er mærkeligt, at man sådan har lyst til at gå i kirke hver eneste søndag, specielt nu hvor jeg ikke længere er præst og bliver betalt for det. "Kan du da sådan ligefrem MÆRKE Gud?". Så svarer jeg som regel at ja, ind imellem gennem de 35 år jeg har forsøgt at følge Jesus, har jeg faktisk nogle gange haft helt fysiske oplevelser af, at Han kommer nær og berører mig dybt inde på en måde som intet menneske kan. Et par gange har jeg oplevet, at han endda kom med så stor kraft, at det slog benene væk under mig og jeg røg i gulvet og lå der og var salig nogle minutter. Andre gange, hvis jeg har bedt for nogen, der havde det svært, har jeg modtaget en guddommelig sorg for dem, der har gjort, at jeg græd som pisket helt nede fra dybet af mit hjerte. Uden at jeg måske selv var særlig personlig knyttet til den person, jeg bad for, og uden at jeg i øvrigt var ked af noget. Og som kvinde bør jeg måske tilføje: Også uden pms! Disse fysiske berøringer har været meget forskellige og givet forskellige udtryk. Jeg oplevede det en del da jeg lige var begyndt at tro og læste ordene i biblen for første gang og så dem som en personlig kærlighedserklæring fra Gud. Så gik benene nogle gange som trommestikker i sengen af begejstring, når jeg sad og læste min bibel inden jeg skulle sove. Men efterhånden er der længere imellem, jeg mærker Gud rent fysisk, måske er jeg blevet en stiv gammel pragmatiker.

Ikke desto mindre ved jeg, Han er der. Hans nærvær giver en stille ro i hverdagen, et overskud når jeg møder bøvlede situationer, der måske kunne slå mig af pinden, hvis jeg ikke kendte Gud. I stedet for at panikke, som jeg ville gøre, hvis jeg selv var eneansvarlig for mit liv, sender jeg en lille bøn op, og så kommer roen. Det er så trygt at vide, at der er en, der er større end mig, som har styr på tingene.

Her i weekenden har jeg løbet meget stærkt for at få vores kirkelejr til at fungere. Masser af indkøb, uddelegering af opgaver, træden til, når noget glippede, - jeg er helt træt i dag, hvor de engelske inspirationsgæster fra lejren er rejst hjem og jeg igen har huset for mig selv efter en uge i turbofart. På lejren fik jeg ikke rigtig tid til at gå i halleluja-selvsving, for der var hele tiden noget jeg skulle følge op på. Men jeg ved, Gud har været der. Ligesom jeg ved, min mand som jeg elsker, er der i huset ved Strøget hver dag i arbejdstiden. Det var vældig morsomt engang jeg gik forbi, hvor han tilfældigvis var nede på gaden lige i samme øjeblik. Jeg kom vandrende henad Vestergade sammen med alle de andre arbejdsmyrer med deres attachétasker, bare en af mængden, men pludselig stoppede jeg brat og kyssede en mand, der kom ud af en gadedør og gik videre som om intet var hændt. Det var så sjovt at se folks bestyrtede blikke, de par gange det skete. Jeg er gået forbi mange gange i Davids arbejdstid. Det er kun et par enkelte gange vi har ramlet sammen i et kys på fortovet. Men alligevel ved jeg, han er deroppe, for vi har en relation, vi deler alt, vi er hinandens bedste ven. Og sådan er det også lidt med Gud.

Et sådant "kys i gadedøren" fik jeg pludselig helt uventet af Gud i går, da vi alle var på vej i seng efter en travl weekend. Jeg havde seks englændere fra teamet boende og tre af os bad lige spontant sammen for en person, den ene havde fået på hjerte. Så gik det over i at bé for mig .... og så zappede Gud mig pludselig helt uventet, det var som om jeg blev ramt af et kærligheds lynnedslag. Hele dagen i dag har jeg gået rundt og været så taknemlig og glad. Og tænkt på, hvor længe det egentlig er siden, jeg sidst har oplevet sådan en fysisk berøring fra himlen. Alt for længe. Og aldrig mer' vil jeg løbe efter falsk trøst, tænker jeg, for det her er da ti gange bedre end fjernsynet. Aldrig mer' vil jeg tvivle på at Gud er god og vil mig det godt, tænker jeg. Sådan et zap gør mig glad helt ned i maven!

Jeg oversatte engang en manual for en slags stødpæle, som skulle forhindre hunde i at løbe væk fra deres ejers grund. Hvis hunden kom for langt væk, aktiveredes en sender i halsbåndet, og den blev zappet. Og så tænker jeg, at jeg ikke vil være sådan en, der skal zappes til at holde mig tæt på min Herre. Jeg vil holde mig tæt til ham altid. For Han er altid god. Med eller uden zap. Med eller uden "kys i gadedøren". Så nu vil jeg læse lidt i min bibel i stedet for at tænde for fjernsynet.