Kanalrodsbehandling. Alene ordets smag i munden gør ondt. Men det er nu kun den ene side af munden der smager, den anden er tyk og hævet og følelsesløs. Først virkede bedøvelsen ikke, og smerten jog igennem mig så jeg nærmest sparkede til tandlægebordet pr. refleks. Så fik jeg et skud til og han prøvede igen. Ny smerte, nyt jag. Nu ved jeg hvorfor jeg er blevet ved med at udsætte denne begivenhed! Ud og sidde lidt i venteværelset med Alt for Damerne i håb om at bedøvelsen ville begynde at virke lidt bedre. Det gjorde den. Lidt bedre, dvs. jagene blev lidt mindre. "Det er fordi der er hul helt ind til nerven" sagde han. Og så blev der ellers gået til den og fjernet alverdens råddenskab der havde samlet sig gennem de sidste par år, hvor jeg burde have været til tandlæge. Det er noget med, at når der har samlet sig så meget råddenskab, så virker bedøvelsen ikke lige så effektivt. Det er synd for mig! Det hele bliver lidt mere tåleligt af at tænke på, at jeg lige har fået en lille uventet slat penge, så jeg var inde for at booke en frisørtid på hjemvejen, synes da nogle af pengene bør gå til lyse striber og ikke kun til kanalrødder. Moralen, Solvej, siger du, hvad er moralen? Moralen er vel at nogle dage indeholder nødvendige tiltag, som det er nemmere bare at udsætte. Og at det elfte bud "Du skal bruge tandtråd" måske ikke er helt overflødigt alligevel. At når man ikke holder tænderne ordentligt, så ender det med råddenskab. Og hvis du vil have mere morale ud af historien, så tænk på, at hvis Gud viser dig et eller andet i dit liv, som Han vil hjælpe dig med at gå i gang med, så er det måske bedre bare at kravle op i stolen end at løbe rundt og lave alt muligt andet i flere år. Og med disse dybe overvejelser i den side af hovedet der ikke snurrer, vil jeg nu lave mig lidt suppe. Skæve hilsner!