Friske nyheder? Med et smil stikker den unge gut en morgenavis ud foran mig på cykelstien hvor jeg kommer drønende. Jeg er ved at komme for sent på arbejde, så jeg smiler anstrengt og takker nej og tramper ekstra hårdt i pedalerne for at vinde den tid jeg har tabt på at sagtne farten og svare ham. Klokken er kvart i ni og jeg har en lang cykletur foran mig. Nej tak til nyhederne i dag. Det må vente, der er så meget andet jeg har gang i.

Evangeliet er Guds gode nyheder til mig. Hver morgen er hans nåde ny. Hver morgen har jeg mulighed for at finde en ny juvel i Hans bog eller at høre Ham tale til mig gennem bønnen hvis jeg er stille længe nok. Det er nemt bare at piske afsted, forbi Hans udrakte arm, forbi det der gør livet til mere end bare en eksistens.

Og hvis jeg har haft alt for meget fart på alt for længe, kan jeg efterhånden slet ikke mærke sulten, længslen efter Hans nærvær i mit liv. Alt omkring mig opfordrer mig til at sætte farten op, købe den sidste nye dims, være en succes. Kalenderen hvirvler mig ind i en strøm af aftaler og forpligtelser, fart på, fart på.

Jeg vil ikke være offer for tidstyranni, jeg vil ind imellem tvinge mig selv ned i gear. Dufte til den syren, nynne den takkesang mens jeg tramper i mine pedaler. Sidde i den havestol med min Bibel og lade mig varme af solen og solopgangen fra det høje.

Så i morgen tager jeg på retræte. Op i et kloster til en flok nonner der ikke laver andet end at fordybe sig i rosenduft og bønner. Hmmmm....tror nu ikk' jeg ville egne mig som nonne. Men en enkelt dag i stilhed kan jeg mærke, jeg har brug for.

Evigheden er for kort til bare at cykle videre når Gud rækker de gode nyheder frem til mig. Hans nåde er ny hver morgen.