Det kan ikke lade sig gøre
--------------------------
Sådan har københavnere sagt i generationer når de stod og spejdede fra Amager over Øresund mod Malmø og en eller anden "idiot" påstod at man kunne bygge en bro der.

Det samme har Fynboer sagt i hundredevis af år, når de kiggede fra Nyborg mod Korsør og der svirrede rygter om at man kunne bygge en bro i stedet for at tage færgen og drikke dårlig kaffe om bord.

Det kan ikke lade sig gøre. Der er for langt. Det er for dyrt. Det er umuligt.

Storebæltsbroen åbnede i år 1998 og var i et par uger verdens længste bro indtil japanerne åbnede en der var et par meter længere. De kan noget, de japsere! Men det kunne danskerne altså også. På trods af jantelov, nejsigere og generationers hovedrysten.

To år senere stod der også en Øresundsbro. Den blev færdig i år 2000 og jeg futter glad og gerne over den med min brobizz og siger hver gang ih og åh over de flotte piloner og de stærke linier. Jeg kan ikke gå på vandet, men jeg kan køre!

Disse to steder i Danmark blev der på kort tid skabt en vej der hvor der ingen vej var, og der hvor generationer havde rystet på hovedet hvis nogen formastede sig til at nævne muligheden for en.

Det er godt at huske på, når man beder for Danmark. Vi hører altid at Danmark er hårdt, at det er verdens mest ikke-religiøse land, at danskerne ikke gider noget med Gud. At der ikke rigtig er nogen vej for evangeliet.

"Se, jeg er Herren, alle menneskenes Gud! Er noget for vanskeligt for mig?" lyder et retorisk spørgsmål i Jeremias 32:27. Det du beder for er ikke umuligt! Når det var muligt for dygtige ingeniører og ihærdige arbejdere at skabe en vej der hvor der ingen vej var, hvor meget mere er det så ikke muligt for den almægtige Gud?

Det er godt at tænke på når der er "hårde nødder" der skal knækkes i bøn. Gud kan mere end ingeniører. Det er ham, der opfordrer os til at bede og når vi beder i tro, kan vi være med til at skrive historie sammen med ham. Se, det kalder jeg et spændende liv!