Sæsonen for vise mænd er forbi
------------------------------
Jeg måtte smile, da jeg i dag i Jyllandsposten læste en udtalelse om dansk økonomi af en dame, der blev præsenteret som "tidligere vismand". Jeg ved, at man kan stoppe med at være sekretær (det har jeg selv gjort i perioder), man kan pensionere sig fra lærergerningen etc. Jeg har bare aldrig betragtet ordet "vismand" som en stilling, men nærmere som udtryk for, at man havde en indsigt, som man havde optjent noget blivende respekt for. Men den gode dame her, som for øvrigt sagde noget meget fornuftigt, blev altså betegnet som "tidligere vismand."

Så gik min livlige fantasi i gang. Hvad mon der var sket med hendes visdom? Hvor var den forsvundet hen? Havde hun gjort én dum ting, sagt noget mindre klogt og så var det bare "game over," så var hun ikke længere vismand? Eller måske var det bare fordi der var nogen der opdagede, at hun slet ikke var en vismand men en viskvinde, og så kunne hun ikke bruges mere?

Det har netop været sæson for vise mænd, jeg har selv netop lagt mine tre af slagsen tilbage i julekassen og transporteret dem ned i kælderen. Sæsonen for vise mænd er forbi for denne gang.

Der er bare det ved det, at visdom gerne skal hænge fast og vare ved. Selv om det er 2000 år siden, et par af slagsen smed alt, hvad de havde i hænderne og sadlede kamelerne for at følge en stjerne og søge noget, der var større end dem selv, så er det stadig netop den søgen, der skaber visdom. Som jeg et år skrev med snespray på mit stuevindue for at give naboerne noget at gruble over: "Vise mænd søger ham stadig."

Det er ikke nok én gang at følge en stjerne, én gang at bøje sig, én gang at sige "Wow, Jesus, det var jo lige dig, der kunne fylde mit tomrum indeni". Igen og igen må vi søge visdom for at ikke også vi skal ende som "tidligere vismænd".

"Herrens frygt er begyndelsen til visdom" står der i Ordsprogenes Bog 9:10. Der står i det hele taget mange vise ord om visdom i Ordsprogene! Og den lille skrivefejl - hvis det var det, det var - i Jyllandsposten mindede mig om, at jeg aldrig i min søgen efter Jesus må blive en "has-been". En der engang så en stjerne og sagde wow og så i øvrigt gik tilbage til business as usual. Hele tiden må jeg søge ind til hans hjerte, hele tiden må jeg bøje mig. Gennem hele livet må vi nogengange sætte "lukket"-skiltet på butiksdøren, sadle kamelen og sætte alt ind på at søge ham.