RED LETTER EDITION

Gitte er begyndt at blogge og skriver rigtig godt. Min kære gemal tænker igen højt på sin blog. Man bliver jo helt inspireret her af al den forårsenergi der bliver til ord, så jeg vil ikke stå tilbage, men også støve min gamle blog af og pippe lidt med ligesom de glade fugle udenfor, der har ventet og frosset hele vinteren og nu fløjter lystigt igen. Det er dejligt at dele tanker og perspektiver på den måde, som en blog indbyder til. Lad os få flere bloggere på banen!

Her til morgen har jeg læst min gamle engelske bibel. Jeg læser tit bibel på lidt forskellige sprog for at se tingene fra nye perspektiver. Det der er sjovt ved mange engelske oversættelser er, at alt det Jesus siger i evangelierne, står med rødt. "Så gik han ud i ørkenen" står således med almindelig sort skrift, men det Jesus SIGER ude i ørkenen og alle andre steder, det står med rødt, så man ikke skal være i tvivl om, hvad det er, Jesus siger.

Det fik mig til at tænke på, at det kunne være nemt hvis livet var sådan... at man bare tøffede rundt i sin hverdag i sort, og når man så skulle træffe en vigtig beslutning eller stod overfor et svært valg, så kom Jesus lige og talte "med rødt" så man vidste nøjagtig, hvad man skulle gøre. Jeg kan fx huske engang, hvor jeg skulle vælge mellem to jobtilbud og gik til forbøn og håbede, at der ville komme en eller anden profetisk type og fortælle præcis, hvilket af jobbene, jeg skulle vælge. Men der kom ingen profet, så jeg måtte selv træffe valget uden nogen "susen for ørerne" eller lys der blinkede.

Det er nemlig ikke altid så enkelt at "se rødt" når vi skal vælge. Vi stilles hver dag over for mange valg. Fravalg og tilvalg, der får betydning for vores liv. Og nogle af os vil gerne følge Jesus i disse valg. Men, som en ni-årig pige bedyrede, en dag hvor jeg i børnekirken sagde, at de skulle følge Jesus: "Det er bare så svært at følge en man ikke kan se". Thea har jo ret der. Det er vitterlig meget nemmere at se billedet på fjernsynet, specielt min nye store 40-tommers skærm overlader ikke noget til fantasien, det hele er gjort tydeligt for mig.

Efterfølgelse af Jesus kræver nogen gange, at jeg bliver helt stille og lægger min egen dagsorden ned og det kan godt være lidt svært for en fremadstormende igangsætter som mig. Dog synes jeg tit, at jeg får lov til at opleve, at Gud er med i min ganske almindelige hverdag. Han giver nogle anledninger, åbne nogle døre. Ikke sådan blinkende rødt, men på en mere subtil måde, hvor man skal være opmærksom for at se hans fingeraftryk. Og valgene i efterfølgelsen af ham bliver ikke helt tossede, hvis man anvender profeten Mikas "default" hver gang man skal tage en beslutning og ikke kan se præcis, hvad der er bedst:

"Det er sagt dig, o Menneske, hvad der er godt, og hvad HERREN kræver af dig: hvad andet end at øve Ret, gerne vise Kærlighed og vandre ydmygt med din Gud." Hvis vi lever med det gode råd for øje, kan det ikke gå helt galt, når vi haltende men håbende følger efter Kristus. Med eller uden røde bogstaver.