Kongen kommer

Hvis det skulle have forbigået nogens opmærksomhed kan jeg berette, at vi for nylig har haft nogle af historiens vådeste regnvejrsdage i Roskilde. Det har simpelthen stået ned i stænger i den grad at det har påvirket Facebook-debatten, fordi alle er så trætte af al den regn. Jeg håber bare, det virker, når alle mine FB-venner laver disse grupper, der kræver sol!

På forsiden af vores lokalavis var der forleden et billede af en meget lang kø af mennesker med paraplyer, der stod i kø i en gade i Roskilde på netop en af disse våde dage. I timevis stod de og ventede mens regnen silede ned over dem. De måtte have et vigtigt ærinde, tænkte jeg, for selv holder jeg mig helst inden døre når vejret er sådan. Hvad var det, der var så spændende, at man ville stå i så lang en kø i silende regn?

Det var såmænd en gudstjeneste i Roskilde Domkirke, der skulle hentes billetter til. På søndag afholdes nemlig festgudstjeneste i domkirken for at fejre, at restaureringen, der har stået på i et par år, nu er gennemført og kirken er fin og flot og taget skinner som en nyslået kobberskilling. Det er nemlig det det er, kobber altså. Og så skal de holde en gudstjeneste for at fejre, at de mange millioner skattekroner nu ligger deroppe på taget og skinner. Mens vi i øvrigt skruer ned for ældrepleje og afskaffer efterløn og forhøjer arbejdstiden nede på jorden, men det er en anden historie.

Kronprins Frederik og hans Mary har fået to billetter, så de kommer. De stod ikke i køen. Men alle dem der stod i køen, de kunne max. få to billetter hver, for der forventes så mange gæster, at man måtte rationere adgangen. Normalt er der jo god plads i vores fine domkirke, så jeg kunne ikke lade være med at tænke på, at det måske er prinsen der trækker. Tænk, at se Mary og Frederik, vores kommende konge. Mange vil gerne kunne fortælle, at de har set prinsen, at Mary kiggede hen mod dem, at de sad kun x rækker fra de royale. Så billetterne blev revet væk af paraplyfolket, der kunne gå våde, men glade hjem et par timer senere med gevinsten i lommen.

Det er på søndag, det sker. Prinsen kommer til Roskilde. Det skal nok blive festligt.

Men til alle jer, der ikke fik billetter, har jeg en anden invitation: Kongernes Konge kommer i Roskilde Vineyard, der mødes under mere ydmyge forhold i byens kulturhus lige nedenfor bakken. Han kommer hver søndag, når vi løfter vores stemmer i lovsang, når vi tager et par timer ud af vores kalender for at hylde ham sammen. Han kommer til os i sangen, Han hvisker til os i vores hjerter, når vi hører hans ord, han letter vores byrder, når vi modtager forbøn. Han har endda helbredt syge, som vi har bedt for til vores gudstjenester. Han er den stille deltager i samtalerne over kaffekopperne, hvor vi deler liv med hinanden.

Der er plads til ca. 80, og vi åbner bare vinduerne, hvis luften bliver for tæt. Der er plads til at være dig, at være helt tæt på Kongen eller at holde behørig afstand hvis du bare er lidt nysgerrig samtidig med at du er skeptisk. Du behøver ikke tage gallakjole på eller stryge skjorten, du kan bare komme som du er. Der er ingen fotografer fra Billedbladet, for Kongen kommer som regel meget stille og diskret, ved første øjekast kan man måske ikke engang få øje på ham derinde. Mødet kan ligne et af de dusinvis af andre offentlige møder, der afholdes i Kulturhusets lokaler i ugens løb. Men der er noget ganske særligt ved disse samlinger. For når to eller tre samles om denne Konge, så dukker han op og berører os dybt inde, gør noget ved os. Han elsker os præcis som vi er, men han elsker os for meget til at lade os blive som vi er. Han begynder at give os værdi, sætte vores fødder på en klippe, lade glæden boble i maven på os, give os overskud til at være mere end bare os selv.

Jeg har selv haft oplevelsen af at komme for sent, ikke at have fået billet, at være udenfor. Bare at være blevet våd UDEN at ha fået billetten. At være langt væk fra Kongen og dem der havde lov til at være under samme tag som ham. Husker stadig aha-oplevelsen fra jeg første gang mærkede hans nærvær ved en gudstjeneste og fornemmede, at han ikke bare var langt væk, en jeg kunne få et glimt af, hvis jeg var heldig, men ganske nær, en der ville mig det godt.

Er taknemlig for at ha været med til at bygge en kirke, hvor folk, der har haft den samme fornemmelse af "udenfor" som jeg selv har haft engang, kan komme ind og mærke, at Kongen lever og ønsker venskab med os. Så vel mødt på søndag. Du behøver ikke stå i kø i regnvejr. Og hvis du kommer med et åbent sind, tror jeg, du vil opleve, at solen står op indeni dig. Med lægedom under sine vinger. For det er det, der sker, når man møder kongernes konge.