Lige siden vi i 1988 flyttede til Canada og tilbragte fem forfærdelige timer i Heathrow lufthavn med en overtræt toårig, har vi joket med, at selvom vi ikke er katolikker og dermed ikke tror på Skærsilden, så har vi nærmet os dens indgang på jorden. Heathrow Lufthavn må være det forfærdeligste sted der findes: Dårlig luft, dårlig lyd, dårligt design og time efter time i forgæves venten. Så vi havde sådan set lovet hinanden aldrig at flyve derigennem igen.

MEEEEN nu er det altså sådan, at vi er ret nærige (eller sparsommelige) og da hele familien skulle til Canada for første gang i de mange år siden vi flyttede tilbage derfra, var det lige præcis gennem Heathrow, rejsen var billigst.

18 år efter vores mareridt, i glemslens tåger, rejste vi derfor gladelig igennem Heathrow, og det gik faktisk fint på vej derover. Men på vej hjem måtte vi sidde en ekstra time i vores fly, fordi der var noget galt med udgangen, og til sidst måtte vi køre tværs over nogle baner til en anden gate. Bad lige en ekstra bøn, for var ulykken i Milano ikke lige netop noget med et fly der kørte på tværs af nogle baner??

Vi kom helskindede af, men fuglen videre var fløjet, så vi måtte booke om og tilbringe fem timer med at vente på et andet fly. Teenagerne fandt en elektronikbutik, faren fandt en avis, moren var ikke i shoppehumør (DET er en sjældenhed!) men fandt et multifaith prayer room og gik ind for at bede lidt stille og sige Gud tak for en dejlig ferie. Det var en fascinerende oplevelse at sidde der stille med sin Jesus mens det myldrede ud og ind med muslimer med bedetæpper, taichi-udførende yogier og turban-klædte Sikher. Kom ikke og sig, at folk ikke er religiøst bevidste. Jeg følte mig som Paulus på Marsbakken. Men jeg bad. Bad for Heathrow, at Gud ville beskytte lufthavnen og dem der kom ind og ud af Europa her, at folk måtte tænke på Gud i bønnerummet og at stedet måtte være beskyttet af Guds engle. "Lad dit rige komme til Heathrow, Gud"! En hurtig bøn, og så videre, op på flyet, hjem til dagligdagen og de mange andre ting jeg plejer at bede for.

En måned efter var der så - næsten - et terrorangreb i Heathrow. Man fangede alle de banditter, der havde tænkt sig at sprænge sig selv og mange andre i luften. Og jeg tænkte.... tænkte på, om Gud mon brugte min lille bøn den dag, og de mange andre kristnes bønner, der nok også er steget op derfra. Heathrow blev beskyttet af englevagter. Og for fremtiden når jeg tænker på stedet, vil det ikke være som et forfærdeligt sted, men som et sted, Gud passede på... måske fordi der var nogen der bad.